Ved færgelejet.
Sporplan og opbygning
Der blev tegnet og overvejet en del, før sporplanen faldt på plads. En af de vigtigste udfordringer var at holde antallet af sporskifter nede – både af hensyn til pladsforhold, driftssikkerhed og byggevenlighed.
Den endelige løsning kom til at omfatte syv sporskifter, hvilket jeg vurderede som et godt kompromis mellem funktionalitet og enkelhed.
Modulet får målene 50 x 140 cm, med en sidehøjde på 13 cm. For at undgå en for firkantet og ensformig opbygning – og for at bryde den lige linjeføring – besluttede jeg, at modulet skulle knække 30 grader i forhold til det forrige strækningsmodul.
Denne vinkel giver ikke bare mere variation i opstillingen, men bidrager også til en mere dynamisk og realistisk gengivelse af havnemiljøet.
Modulet er samlet
Det rå modul er nu samlet, og det begynder at tage form. Det er allerede tydeligt, hvor færgen skal placeres i færgelejet. Ved siden af lejet er der anlagt et udtræksspor på molen – sporet er netop langt nok til, at et lokomotiv kan trække sig fri og skifte kørselsretning.
Modulets sidehøjde er 13 cm, hvoraf 2 cm fungerer som sikringskant. Denne kant er med til at beskytte materiellet, hvis uheldet skulle være ude, så det ikke ryger på gulvet. Samtidig giver den samlede højde plads til at montere kontakter til sporskifter direkte på siden af modulet.
Med tusch er der markeret på siden, hvor der skal skæres ud til betjeningen af disse kontakter, så de bliver let tilgængelige under drift.
Korkunderlag og sporplan
Modulet ses nu oppefra, hvor 2 mm kork er limet på bundpladen. Korken hæver sporet en smule og giver en god visuel og lydmæssig effekt, når sporet senere bliver lagt.
Korken er skåret ud i strimler, en smule bredere end selve sporet, hvilket gør det muligt allerede nu at ane den kommende sporplan. Næste skridt er at slibe korken helt plan, så der ikke er nogen ujævnheder.
Derefter males hele modulet med akrylmaling, hvilket både forsegler overfladen og danner base for det videre arbejde. Når malingen er tør, er der klar til at lægge sporene oven på korkunderlaget.
Sporplanen består i midten af tre parallelle spor – et ankomstspor, et afgangsspor og et omløbsspor. I forlængelse af disse fører det ene spor ud til et udtræksspor på molen, som allerede er nævnt tidligere.
Samtidig er sporet fra færgen lagt i forlængelse af det spor, der fører mod remisen, hvor der bliver plads til to lokomotiver.
Grundmaling og udskæringer
Modulet har nu fået en grundfarve med akrylmaling, hvilket lukker overfladen og giver en ensartet base at arbejde videre på. Denne fremgangsmåde anvender jeg konsekvent på alle de moduler, jeg bygger – det sikrer både holdbarhed og et godt udgangspunkt for videre bearbejdning.
På modulets side ses to udskæringer, som er gjort klar til betjeningspanelet. Her vil kontakterne til sporskifter og eventuel anden styring blive monteret, så de er lettilgængelige under
Sporskifter og drev
Til dette modul bruger jeg sporskifter fra Peco, som efter min erfaring er de bedste på markedet til H0e. De er dog ikke helt “plug and play”, hvis driften skal fungere optimalt – især ikke på en station med hyppig trafik.
For at sikre pålidelig drift bliver der loddet ledninger på undersiden af hvert sporskifte, så hjertestykket får korrekt strømtilførsel. Det forbedrer både elektrisk kontakt og køresikkerhed. Hver sporskifte får i alt tre ledninger:
- Rød til hjertestykket
- Sort og blå til henholdsvis plus og minus
Når loddearbejdet er færdigt, kan sporet lægges. Det kræver lidt tålmodighed, da der skal bores tre små huller til ledningerne samt et større hul på ca. 1 cm til metaltråden, der forbinder sporskiftetungen med drevet under pladen.
Til drev bruger jeg MP1-motorer, som monteres under bundpladen. Denne type drev har justérbar slaglængde – i dette tilfælde er den indstillet til 9 mm. Når drevet aktiveres, skifter det ikke kun sporskiftet, men også polariteten i hjertestykket, hvilket er afgørende for korrekt strømforsyning og sikker drift.
Byggepladsen
Sporet er nu ved at blive lagt, og det kræver en del tilpasning – både med at skære og slibe skinnerne, så de passer nøjagtigt. Der loddes ledninger direkte på skinnerne, hvilket sikrer en stabil strømforbindelse over hele stationen.
Under bundpladen monteres både sporskiftedrev og betjeningskontakter, så de første prøvekørsler kan påbegyndes.
En kendt udfordring ved smalsporede lokomotiver er strømoptag – de er lette og har ofte få hjul med strømoptag. Derfor betaler det sig at være grundig her: Når sporet ligger helt plant, og strømtilførslen er god, bliver man belønnet med stabil drift senere.
Skinner og sveller males med rustbrune nuancer, hvilket giver indtryk af et ældre, let slidt sidespor. Når malingen er tør, lægges der ballast i form af fint sand, som fejes ned mellem svellerne med en pensel – som en lille kost. Det giver et naturtro udtryk og binder sporet visuelt sammen med omgivelserne.
Fra færgen skal der også være mulighed for, at biler kan køre til og fra land. Derfor anlægges en brostensvej af gips, som fører til færgelejet. Her samles vej og spor i ét område, hvor der deles om broklappen til færgen, hvilket skaber en troværdig overgang mellem skib og land.
Status og afslutning – for nu
Modulet er nu nået så langt, at arbejdet med landskabet omkring sporet er i gang, og den første del af området ved færgelejet er blevet påbegyndt. Men der ligger stadig mange timers underholdning og arbejde foran mig, før modulet kan betragtes som færdigt.
Derfor holder denne lille fortælling om et smalspors færgeleje på modul en pause, indtil byggeprocessen er kommet længere – og nærmer sig sin afslutning.
Tak fordi du læste med. Kig gerne forbi igen en anden gang – måske er der nyt at fortælle fra min hobbyverden:
Modeltog på moduler.
