Smalspors modul ved vintertid.

Vinter er den tid på året, hvor Jordens hældning vender bort fra solen. Det giver korte dage og lange nætter. Ude i det åbne danske landskab står træerne nøgne og venter tålmodigt på forårets komme.

Det samme gælder for dette modul – modeltræerne har endnu ikke fået limet blade på.

Vinteren er også en tid, hvor mange af os fordyber os i hobbyen. Denne gang er det et strækningsmodul, der er under opbygning. Modulet er tænkt som forbindelsen mellem havnestationen og en krydsningsstation og får en længde på 110 cm, som også bliver afstanden mellem de to stationer.

Ved første øjekast kan 110 cm virke som en kort afstand, men i H0e-skala, hvor togene er små og korte, er det en ganske passende længde for et mellemstykke.

I dette afsnit vil jeg beskrive, hvordan jeg har arbejdet mig frem til et modul med et enkeltspor, en vej og en søbred.

Langs søen – vinterstemning og et mislykket vandforsøg

På dette strækningsmodul bevæger det lille tog sig langs kanten af en sø. Her har jeg gjort mit første forsøg med at fremstille “vand” – et forsøg, der desværre ikke gik som planlagt.

Jeg brugte epoxyharpiks, men da materialet havde været udsat for frost, kunne de to komponenter ikke binde korrekt sammen. Resultatet blev, at harpiksen hærdede i klumper og derfor ikke kunne bruges som ønsket.

Når man ser resultatet, kunne man dog godt få indtrykket af, at søen har været frosset til og nu er ved at tø op, hvorved de hvide klumper driver rundt i overfladen. Det giver faktisk en overraskende passende effekt til temaet vinter.

Derfor besluttede jeg at tage modulet med udenfor på en grå og overskyet vinterdag for at fotografere det. Jeg synes, det passede rigtig godt ind i de naturlige omgivelser og fangede stemningen fint – inden jeg går videre med at færdiggøre landskabet.

På modulet står stadig de ufærdige træer, som endnu ikke har fået “løv”. De vil blive arbejdet videre med på et senere tidspunkt i byggeprocessen.

Vinterarbejde på strækningsmodulet

Som vinteren gik, arbejdede jeg videre på modulet til smalsporsbanen, som – når det står færdigt – skal placeres mellem de to eksisterende stationsmoduler.

Modulet er bygget efter samme princip som de øvrige i anlægget. På dette modul vil der kun være ét enkeltspor, som løber gennem landskabet uden sidespor eller station.

Sporet er H0e fra Peco, med code 75-skinner, som giver et fint og realistisk udtryk i denne skala. Under sporet har jeg lagt 2 mm kork, dels for at hæve sporet en smule, og dels for at give plads til ballast. Det giver en visuel effekt, hvor ballasten fremstår mere markant og “fyldig” – præcis som på en ældre og let forhøjet jernbanedæmning.

Landskabsopbygning med mark, vej og sø

Landskabet på modulet opbygges med variation i både terræn og indhold. På den ene side af sporet anlægges en mark med afgrøder, som giver et landligt og åbent udtryk.

På den modsatte side af sporet løber en brostensvej, der følger sporet parallelt. Her er der gjort plads til et par store træer, som kan skabe dybde og bryde det ellers åbne landskab.

Uden for vejen – endnu længere væk fra sporet – anlægges en sø, hvoraf kun en del bliver synlig på modulet. Mellem brostensvejen og søen er der en højdeforskel på cirka 3 cm, hvilket giver modulet mere dybde og sikrer, at det ikke fremstår som en flad plade. Det bidrager også til en mere naturtro fremtoning af terrænet og giver mulighed for spændende detaljer langs kanten af søen.

Gamle træer får nyt liv

Ved et besøg på et brugt togs-marked, hvor der blev solgt både nye og brugte modeltog, reservedele og landskabstilbehør, faldt jeg over en pose med brugte plasttræer i H0-skala. Prisen var god, og jeg tænkte straks, at de kunne få et nyt liv på mit modul.

Hjemme igen blev posen pakket ud, og træerne kom en tur i sæbevand, hvor snavs og gamle limrester blev fjernet. Herefter rettede jeg forsigtigt grenene til, så trækronerne fik en mere naturlig form.

Den oprindelige brune plastikfarve på træerne brød jeg mig ikke om – den virkede for blank og kunstig. Derfor malede jeg stammer og grene med akrylmaling i en lys brun nuance, som tørrer mat op. Det giver straks et mere naturtro udtryk.

Som sidste trin fik træerne en vask med fortyndet sort akrylmaling. Den sorte farve trækker ned i fordybningerne og fremhæver detaljerne i overfladen, så barken ikke fremstår ensartet, men får mere dybde og variation – præcis som på rigtige træer.

Mod forår

Det lille tog kører nu ind i foråret, hvor træerne har fået limet blade på og landskabet begynder at grønnes.

I baggrunden ses en rapsmark, som tilføjer billedet et splash af farve og forstærker forårsstemningen.

Fremstilling af en sø

Det område, hvor søen skulle være, blev først skåret ud med en stiksav – efter nøje opmåling, så højden kunne fastsættes, før arbejdet begyndte. I dette tilfælde blev søens dybde 3 cm.

Efter udskæringen lavede jeg en ny bund til søen, og her blev det oprindelige udskårne stykke fra modulpladen genbrugt. Det, der tidligere var moduloverfladen, blev nu søens bund.

Opbygning i flere lag

Første lag bestod af avispapir, som blev smurt ind i en blanding af hvid lim, vand og brun akrylmaling. Dette lag blev påført bunden for at lukke overfladen og gøre søen tæt. Efter tørring blev endnu et lag af samme blanding påført for at sikre en solid og tæt overflade.
Andet lag var et lag strandsand, som jeg selv havde vasket, tørret og sigtet for at fjerne urenheder. Sandet blev jævnt fordelt i søens bund og limet fast med fortyndet hvid lim.
Oven på sandet dryssede jeg lidt grønt “Fine Turf” fra Woodland Scenics, som skulle illudere vandplanter i søens bund.

Herefter skulle søens bund tørre i mindst 24 timer, så limen kunne hærde helt. Når alt var tørt, blev overskydende sand og løs materialer forsigtigt fjernet med støvsuger, da det er vigtigt, at der ikke er noget løst materiale tilbage – det ville ellers flyde op i næste trin.

Støbning af vandet

Som vand brugte jeg klar epoxyharz, et to-komponent produkt bestående af harpiks (A) og hærder (B) i blandingsforholdet 2:1. Det produkt jeg brugte, kan støbes i lag op til 1 cm tykkelse, hvilket passede perfekt til dette projekt.

Efter støbning lod jeg harzen hærde i 72 timer. Den afgiver ingen lugt og bliver helt klar, så man kan se bunden af søen tydeligt. Den færdige overflade giver en meget tilfredsstillende effekt, hvor både sandbund og “vandplanter” kommer til deres ret.