Smalsporsbane på moduler.

 Smalspor i model – min vej ind i H0e

I en årrække gik jeg med et ønske om at bygge noget med smalspor. Det skulle være to-skinne, digitalt, og materialerne skulle være tilgængelige. Anlægget skulle bygges på moduler, så det kunne pakkes væk, når det ikke var i brug. Samtidig måtte det gerne være kompatibelt med andres moduler, og det skulle kunne bruges sammen med det H0-materiel, jeg allerede havde.

Det, der fangede min interesse inden for skala H0 (1:87), var smalsporene i H0m og H0e. Men hvilken af de to skulle jeg vælge? Det måtte jeg først sætte mig nærmere ind i. Derfor blev der købt bøger, og jeg besøgte flere museumsbaner. Disse besøg gav mig ideer til et modeljernbaneanlæg, som jeg vil fortælle mere om i dette afsnit.

Bøgerne

Søgningen efter viden om smalsporede baner førte til, at jeg fik fat i en del bøger. Det stod hurtigt klart, at bøger om danske forhold ikke gav mig nok inspiration til at bygge ud fra. Derimod fandt jeg meget nyttig information i bøger om de tyske smalsporede baner. Her er der masser af gode farvefotos og detaljerede sporplaner at hente.

En mulig forklaring på dette er, at banerne i det tidligere Østtyskland eksisterede længere end de danske, og at adgang til kameraudstyr var mere udbredt, da de stadig var i drift. Derfor findes der i dag et væld af litteratur om emnet, og interessen for smalspor er generelt større i Tyskland.

Det var netop dette, der vækkede min interesse for at bygge et anlæg inspireret af de tyske forhold.

Tanker og ideer til en modelbane.
Helt fra starten, var jeg sikker på, at banen skulle have to endestationer, en punkt til punkt bane, og der imellem en krydsningsstation. Det skulle bygges på moduler, så når anlægget ikke var i brug, kunne det pakkes ned, og modulerne skulle kunne stables oven på hinanden, så det fylder mindst mulig.

Sporvidde.
Når hobbyen er modeljernbane, tænkes der oftest på den normalsporet jernbane med et forbillede, hvor sporvidden er 1435 mm i den virkelige verden, 16.5 mm i model (H0). Dertil findes der flere andre sporvidde, som kaldes for smalspor, med en mindre sporvidde, f.eks H0m 12 mm – det samme som skala TT, og H0e 9 mm – det samme som størrelse N. Men her skal man være opmærksom på at svelleafstand ikke er ens.

Materiel. 
Efter noget søgen efter egnet materiel, som kunne bruges til et dansk forbillede, fandt jeg ud af, at meget skulle bygges fra bunden, og derfor valgte jeg den noget letter løsning, nemlig at søge efter industri modeller, som er til at købe, teknisk er driftsikker og lige til at sætte på banen. 
Ved lidt af et tilfælde, blev jeg tilbudt en samling af vogne, og et lokomotiv i skala H0e fra Roco. Dette var med forbillede fra det tidligere østtyske DR, hvor toget har kørt på Tysklands største ø Rügen. 
I dag kan der opleves rigtig damptog på Rügen mellem Putbus og Göhren. Dette er en rest fra et større jernbanenet på øen. Har man en interesse i damptog, er Rygen et besøg værd, der er to baner at besøge. 
Derfor besluttede jeg mig for at rejse til Rygen og besøge de to baner, herved fik jeg et indblik i trafikafvikling og materiel, som kunne bruges som grundlag for den kommende modeljernbane.

 
Harzen smalspor bane. HSB.
I Harzen er der sikkerhed for at finde personførende tog, fremført af damplokomotiv, hvor der ved mit besøg var fire maskiner i drift. Så der er noget at se og opleve. Den største oplevelse, var en vinteraften, hvor jeg var med toget i gemmen Selketal, vi var kun få passager, toget kørte igennem den mørke skov. Natten forinden havde det sneet en del, og togets vogne blev opvarmet med damp, en tør og varm varme inde i vognen, men jeg valgte at stå ude på vognes endeperron, hvor jeg fulgte med i rejsen. Lyset fra månen blev reflekteret i sneen, lugten af damp og stenkul bredte sig langs toget. Det lille tog med tre vogne, gav en oplevelse af at være passagerer på modeljernbanen. 

Pollo museumsbane.
Ved at studere smalsporet baner i Tyskland, besøgte jeg Pollo museumsjernbane i Lindenberg. Der Prignitzer kleinbahnmuseum Lindenberg (PKML). Hvor jeg fik en wow oplevelse ved mit første besøg, og sidenhen, har jeg været forbi flere gange. Her arrangére foreningen foto-tog i mellem stationerne Mesendorf og Lindenberg. Der køres med persontog, blandet tog, og godstog, alt efter hvilken arrangement der er, så tager man med på rejsen fra Mesendorf til Lindenberg, hvor Lindenberg er endestation. Der kan man besøge museet, som er i det gamle pakhus. Her er der en udstilling om banen, med foto fra gamle dage, modeller af vogntyper som har kørt der, og meget mere.
Ved siden af pakhuset, kan man køre med en feltbane for 1 euro i en rundkreds, eller købe en kop kaffe en grillpølse, inden turen går tilbage til Mesendorf.
Anden mulighed er at deltage i foto arrangement, som går ud på at fotografer toget på strækningen, her indsætter de gerne rullevogne, hvorpå en normalsporet godsvogn transporters.

99 1608 ankommer til Brünkendorf, som er krydsningsstation på museumsbanen.

Nye ideer.
De første tanker om at bygge efter dansk forbillede, blev lagt til side, og nye ideer kom på tegnebrættet. Valget om ikke at fordanske materielt blev besluttet. Materialet skulle nu være efter østtysk, og banen bygges efter fri fantasi. Det vil lette byggeriet med modulerne, landskabet og ikke mindst materiel. Spørgsmålet var nu, hvilken stationsbygninger der skulle vælges, og igen blev den lette løsning valgt, nemlig at købe færdig modeller fra Loewe. Som fremstiller bygninger i resin, færdig samlet og malet, lige til at sætte på modulet.

Valg af spor.
Fra det engelske firma PECO, blev sporet H0e code 80 valgt, fordi hjertestykket i sporskifterne kan polariseres. Dette giver beder strøm i sporskifterne, og dermed mere stabil kørsel.

Drev til sporskifter.
Ved den første station anvendes servo, med styring fra ESU Switchpilot3 Servo Decoder og Switchpilot Extension. Det som tiltalte mig, var at hastigheden kan programmeres, og selve skiftet er lydløs. Men der er nogle ledninger som skal loddes. Derfor valgte jeg MP1 motordrev til de næste moduler. Arbejdet med ledninger var her letter at have med at gøre. Lyden af MP1 drevet når det kører vender man sig til. Det som er vigtigt for mig, er at drevet polarisere hjertestykket når sporskiftet drejes.

Den første station bygges.
Mit mål er at bygge en punkt til punkt bane, med en krydsningsstation i midten, hvor togene kan mødes, og derfra kører videre ud til endestationerne. Det var efter planen, at jeg vil starte med dette modul.
På stationen vil der være behov for to perroner for udveksling af passagerer. 
En læssevej hvor lokale vare kan omlæsset fra godsvognene til andre køretøjer.
Modulets mål vil være 40 cm i bredden, og have længden på 140 cm. Siderne 13 cm i højden, hvoraf de 2 cm er sikkerhedskant, så der ikke falder noget på gulvet, ved et uheld.
Betjeningspulten til sporskifter og andre funktioner bygges ind i siden på modulet, hvorved jeg vil undgå at bygge en separat pult. 
Stationsbygningen kommer fra LOEWE-Modellbahnzubehör som fremstiller færdig bygninger i resin, og andet tilbehør til modelbanen.

Navngiven af stationen.

Ved gennem læsning af bøger fra de sønderjyske baner, stødte jeg på navne som endte på Bøl. Dette synes jeg lød sjovt, så ideer kom frem, hvad der kunne rimes på bøl. Navne som Røjbøl og Højbøl synes jeg kunne godt passe til det to stationer.

De første skinner lægges løst oven på kork, det hæver sporet 2 mm. Bygningen stilles op som prøve, og toget sættes på sporet. Fra Spörle silikoneform støbes gips brostensveje, som limes sammen, og males i brosten farve med akrylfarve.

Med en silikoneform fra Spörle støbes brostensveje i gips. Disse limes sammen og males i brostensfarver med akrylfarver for at give et realistisk udtryk.

Fra siden ses betjeningspulten, hvor sporskifterne betjenes. Det er også muligt at aflåse stationen ved at dreje en nøgle. Derudover kan man tænde for gadelyset samt det indvendige lys i bygningen.

Det lille tog holder ved perron i spor 1, hvor en rejserne har ventet på toget, ved siden af er læssevejen, hvor godset bliver omlæsset.

Stræknings modul.
Til den fri bane i mellem to stationer, byggede jeg to moduler med en bredde på 30 cm, længde 120 cm, som tilsammen opnår en længde på 240 cm strækning. Det synes at være en passende afstand til næste station. Modulerne kan sættes ind hvor det passer, de har ikke en fast plads, det er fordelen ved moduler, at opbygning kan endres ved opsætning, fra gang til gang.

Med pensel og airbrush bliver skinnerne og svellerne farvelagt i forskellige brune og rustbrune farver.
De to stræknings moduler er nu kommet så vidt, at de første prøvekørsler kan påbegyndes. Derefter vil landskabet blive formet.
Under sporet er limet 2 mm kork. Det hæver sporet en lille smule, så det senere kommer til at se ud som om der er ballast under.
Ledninger loddes på siden af skinnen to steder på hver skinnestreng, så ved en evt. dårlig forbindelser kommer strømmen den anden vej fra.

Endestation 
Det næste byggeprojekt er endestation, som bygges på et modul, med en bredde på 40 cm, længden 140 cm, hvor kanten er 13 cm høj, og med en sikkerheds kant på 2 cm. 
Styring af sporskifte bygges ind i siden. 
Sporplan ville jeg have så enkelt som mulig, med få sporskifter. Men der er nogle krav til en endestation. Der skal være mulig at lave et omløb med maskinen om vognene. Mulighed for et ankommende tog, og et afgående tog ved perron. En læssevej hvor godsvogne kan udveklse vare til byen. En remise til et lokomotiv, vandkran og kulgård, hvor damplokomotivet kan blive forsynet.
(Tegning)
Sporet bliver også her limet på kork, for at give den lille forskel i højden, en metode som bliver brugt på alle mine moduler. Omkring sporet limes sand, skærver og spartelmasse, som igen males med akryl.
Stationsbygning er fra LOEWE-Modellbahnzubehör, et færdigstøbt bygning i resin, med pakhus. 

Højbøl station. Samme fremgangsmåde, hvor betjeningspulten bygges ind i siden, her kan sporskifterne betjenes. De runde huller er til kommende kontakter til gadelys og indvendige lys i stationsbygningen.

De tre spor ender ved remisen. Bygningen bliver hjemmebygget og vises her uden tag – dette vil blive tilføjet senere. Det næste spor ender i kulgården, som med tiden vil blive fyldt med kul og andet tilbehør. Til sidst ses læssevejen, hvor en godsvogn holder klar.

Det tager tid at bygge en modeljernbane – også i smalspor. Der mangler stadig meget på de moduler, jeg har bygget indtil nu. Derfor holder denne fortælling en pause, indtil anlægget er kommet længere. Når tiden er inde, vil jeg fortælle mere om denne lille smalsporede modelbane bygget på moduler.