Ved Remisen

For enden af stationen ligger en lille remise, hvor damplokomotiverne holder til, når de holder pause. Her bliver der også udført mindre reparationer – i hvert fald hvis det var i virkeligheden. Det er i remisen, at lokomotiverne bliver fyret op i kedlen, så vandet opvarmes, og der dannes damp. Til opvarmningen bruges først træ og senere kul, som har en højere brændværdi. Røgen fra skorstenen er lavet af vat, farvet med sort og gråt pulver for at efterligne ægte røg og give et realistisk udtryk på modelanlægget.

Arbejdet med at klargøre et damplokomotiv tager tid, fordi kedlen skal have mulighed for at udvide sig. Det tager derfor flere timer at opvarme vandet, før der dannes damp. Når damptrykket er højt nok, og maskinen skal sættes i gang, ledes dampen ind i cylindrene, hvor den presser på stemplerne. Gennem stænger overføres bevægelsen til lokomotivets hjul, så det kan køre frem eller tilbage – alt efter styringen.

Ved siden af remisen holder en D-maskine, som er ved at blive forsynet med kul fra kulgården. Foran remisen holder en F-maskine pause, mens personalet samles ved vandkranen. På sporet ved siden af remisen rangerer en lille to-koblet maskine, Litra Hs. Den er en ombygget Fleischmann-maskine af typen “Sorte Anna” fra et startsæt, hvor skorstenen har fået påsat det karakteristiske rødhvidrøde skorstensbånd.

Den lille Hs-maskine rangerer med en vogn med sand, hvor indmaden i vognen er hjemmelavet sand. Denne fremgangsmåde til at fremstille indmaden i åbne godsvogne har jeg beskrevet i et andet indlæg, hvor jeg brugte en rørepind som bund for indmaden og lagde sand ovenpå. Det, synes jeg, giver et bedre og mere realistisk indtryk af denne type vogne.

Dengang damplokomotiverne var i daglig drift, var det ikke kun kul, der skulle transporteres til remisen, men også smøreolie til de bevægelige dele i gangtøjet. Dette er illustreret her med en tankvogn, som bliver skubbet hen mod remisen.

Scenen omkring remisen er en del af mit modeljernbaneanlæg, hvor jeg har forsøgt at genskabe stemningen fra damptidens jernbane. Jeg lægger stor vægt på de små detaljer – som røg, kul, sand og figurer – fordi det netop er dem, der får anlægget til at virke levende. Det giver mig glæde at arbejde med de små løsninger og forbedringer, som tilsammen skaber et troværdigt og stemningsfuldt miljø omkring remisen.