Modeltog kan faktisk frembringe stor glæde – især når en lille gruppe entusiaster mødes over et par dage for at dyrke hobbyen sammen. Her bliver der opbygget en modelbane af transportable moduler, som samles til én samlet bane.

Modelbanen er bygget i skala 1:87 (H0) og består af moduler, der sættes sammen, så de danner et varieret og realistisk jernbanelandskab. Når togene kører, er det med forbillede i perioden omkring 1980–1985.

Det er en spændende epoke i dansk jernbanehistorie. Hos DSB kørte der stadig enkelte lokomotiver i den klassiske brune farve, mens flere allerede var omlakeret i det mere moderne rød/sorte design, som prægede tiden.

Kører togene efter fri fantasi? Svaret er nej – ikke hos os. Her køres der efter en fast køreplan og en arbejdsplan, som nøje angiver, hvilket tog der skal køres, hvilke vogne der indgår i togstammen, hvilke stationer der skal standses ved, samt hvor godsvogne skal sættes af eller tages med.

En anden vigtig opgave er rollen som stationsbestyrer. Stationsbestyreren betjener signaler og sporskifter og sørger for, at togene bliver afsendt korrekt og sikkert – præcis som på den rigtige jernbane.

Indimellem de mange opgaver med at køre de forskellige tog blev der også tid til at fotografere. Her deler jeg nogle af indtrykkene fra en vellykket weekend med modeltog på moduler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter dette vellykkede modeltogstræf, hvor alt forløb som planlagt, ser vi allerede frem til efteråret, hvor vi igen mødes til nye oplevelser med modeltog på moduler.

Disse vogne blev brugt overalt i DSB’s tjenestegrene – bl.a. i signaltjenesten, maskintjenesten, køreledningstilsynet og af vægt- og kedelsmede. De kunne rumme alt fra værktøj og reservedele til kontorer, sovepladser eller små værksteder.

Man kunne finde dem på sidesporene, ved stationerne, remiserne og på godsbanegårdene – altid klar til næste opgave. For jernbanefolkene var de en del af hverdagen, men for os modelbyggere er de i dag et lille stykke jernbanehistorie på hjul.

Fra grå til gul – og navneskiftet til tjenestevogne

Specialvognene var oprindeligt malet i grå, og kunne let kendes på den farve. Men i 1974 ændrede DSB praksis: vogntypen blev officielt omdøbt til tjenestevogne, og de fik en mere synlig gul bemaling.

Dog blev overgangen ikke gennemført over én nat – mange vogne beholdt den grå farve og fik blot nye nummer og påskrifter. Det betyder, at man som modelbygger kan finde forbilleder i både grå, gul og blandede versioner, afhængig af periode og hjemsted.

Modeltip: På en modeljernbane, der dækker 1960’erne–1980’erne, giver det stor variation at have både grå og gule tjenestevogne side om side – som et tegn på overgangen mellem to epoker.

Specialvogne på modelbanen – et overset motiv

I dag findes der flere modeller af specialvogne fra forskellige danske producenter – og det er en vogntype, der ofte mangler på modeljernbanerne.
De bringer en helt særlig stemning, fordi de viser jernbanens arbejdsliv bag kulisserne.

Når der står en specialvogn på et sidespor, spørger mange nysgerrigt:

“Hvad er det for en vogn?”

Og det er netop dér, charmen ligger – specialvogne skaber fortællinger.

De kan bruges som stationære detaljer, fx ved et lille værkstedsområde, eller som en del af et særtog, der er på vej til nye opgaver.

Ude på strækningen kommer en D-maskine med to specialvogne – undervejs til næste station, hvor de skal bruges i arbejdet. Normalt holdt sådanne vogne til på stationerne, men de blev transporteret rundt i landet efter behov, fx til eftersyn, reparation eller nyopbygning.

Eksempler på specialvogne i model

Specialvogn 256 – Bygningsvogn (Vojens)

Forbilledet:
Vognen blev bygget af Scandia i 1928 som FE 4929, en bivogn til en Triangel-motorvogn.
Efter udrangering i 1963 blev den på Centralværkstedet i Århus (Cvk Århus) ombygget til specialvogn 256. 1982 blev den malet grå og fik hjemsted i Vojens med teksten:

“Kun til lokalt brug på Vojens station.”

Efter mine oplysningen blev vognen udrangeret i 1984 og senere overdraget til Jernbanemuseet. Undervognen blev i 2017 solgt til LFB.

Modellen:
Udgivet af Hobby Trade, med laserskåret trækasse, messingdetaljer, fjedrende puffere og støbt metalbund.

Specialvogn 725 – Postbureauvogn (Århus)

Forbilledet:
Bygget af Scandia i 1926 som postbureauvogn litra DD.
I 1941 omlitreret til DO, og i begyndelsen af 1960’erne omdannet til specialvogn i grå bemaling.
Udrangeret i 1971 – og eksisterer stadig i Gedser, dog i dårlig stand.

Modellen:
Har hjemsted Århus. Udført i laserskåret træ med messingdetaljer, fjedrende puffere, egerhjul og støbt metalbund. Resultatet er en tung og robust model, som ser realistisk ud på sporet.

Et rullende værksted – liv på sidesporet

På modelbanen er der altid noget, der skal repareres eller bygges om – og her passer specialvognene perfekt ind. De kan fungere som rullende kontorer, værksteder eller mandskabsvogne, og de giver aktivitet og realisme i scener, ved sidesporet hvor almindelige tog ikke kører.

Kan man forestille sig, at personalet, der holder pause på bagperronen, hvad de taler om, måske hvor store fisk der mon er, at fange i den nærliggende bæk – mens telegrafmasten ved siden af mangler en af isolatoren. Dette må figurerne se på efter pausen. Sådanne små detaljer som disse giver liv på modelbanen.

Modeltip:

• Placer specialvogne på et kort sidespor eller ved remisen.
• Tilføj værktøj, kabler, tønder og figurer for at skabe aktivitet.
• Brug en gammel personvogn som basis for en ombygning – mal den grå eller gul og tilføj nye påskrifter.

Afslutning – små historier på skinner

Specialvognene fortæller historien om jernbanens hverdag – den del, som passagererne sjældent så, men som var helt afgørende for driften.

På modeljernbanen giver de mulighed for at vise netop dét:
arbejdet bag kulisserne, håndværket, og menneskene der fik hjulene til at dreje.

Når der står en specialvogn på et stille sidespor, bliver det et lille stykke levende jernbanehistorie – og det er ofte dér, magien på modelbanen opstår.

Arbejdet med at klargøre et damplokomotiv tager tid, fordi kedlen skal have mulighed for at udvide sig. Det tager derfor flere timer at opvarme vandet, før der dannes damp. Når damptrykket er højt nok, og maskinen skal sættes i gang, ledes dampen ind i cylindrene, hvor den presser på stemplerne. Gennem stænger overføres bevægelsen til lokomotivets hjul, så det kan køre frem eller tilbage – alt efter styringen.

Ved siden af remisen holder en D-maskine, som er ved at blive forsynet med kul fra kulgården. Foran remisen holder en F-maskine pause, mens personalet samles ved vandkranen. På sporet ved siden af remisen rangerer en lille to-koblet maskine, Litra Hs. Den er en ombygget Fleischmann-maskine af typen “Sorte Anna” fra et startsæt, hvor skorstenen har fået påsat det karakteristiske rødhvidrøde skorstensbånd.

Den lille Hs-maskine rangerer med en vogn med sand, hvor indmaden i vognen er hjemmelavet sand. Denne fremgangsmåde til at fremstille indmaden i åbne godsvogne har jeg beskrevet i et andet indlæg, hvor jeg brugte en rørepind som bund for indmaden og lagde sand ovenpå. Det, synes jeg, giver et bedre og mere realistisk indtryk af denne type vogne.

Dengang damplokomotiverne var i daglig drift, var det ikke kun kul, der skulle transporteres til remisen, men også smøreolie til de bevægelige dele i gangtøjet. Dette er illustreret her med en tankvogn, som bliver skubbet hen mod remisen.

Scenen omkring remisen er en del af mit modeljernbaneanlæg, hvor jeg har forsøgt at genskabe stemningen fra damptidens jernbane. Jeg lægger stor vægt på de små detaljer – som røg, kul, sand og figurer – fordi det netop er dem, der får anlægget til at virke levende. Det giver mig glæde at arbejde med de små løsninger og forbedringer, som tilsammen skaber et troværdigt og stemningsfuldt miljø omkring remisen.

Når sommeren går på hæld og efteråret melder sin ankomst, mødes en lille gruppe med fælles interesse for modeltog. Her samles vi om at sætte moduler op og køre med de små tog hen over et par hyggelige dage.

Kørslen foregår efter en køreplan, som angiver, hvilke tog der skal køre, deres destinationer og hvilke vogne der indgår i hvert tog. Hver køreplan varer cirka en time, hvorefter den gentages, så alle deltagere får mulighed for at prøve at køre de forskellige tog.

Træffet er organiseret som et slags rollespil, hvor hver deltager har en bestemt funktion – enten som stationsbestyrer eller lokomotivfører. Tog kører fra station til station, og undervejs skal der udføres forskellige opgaver i henhold til den medfølgende køreplan.

Mellem kørslerne var der også tid til at tage billeder af nogle af de mange tog, der var i drift under træffet – både til dokumentation og som minder fra en vellykket weekend i miniaturejernbanens tegn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lokalet, som vi lejer til formålet, har en passende størrelse, men der er desværre ingen mulighed for en permanent opstilling. Derfor er det en stor fordel, at vi bruger moduler, som let kan sættes op og tages ned igen, når weekenden er omme.

Inden vi mødes, planlægges opstillingen nøje. En tegning viser, hvor stationerne skal placeres, og hvilke moduler der bruges til strækningerne imellem dem. Der aftales også, hvilken epoke vi vil efterligne – noget der varierer fra gang til gang, da interessen i gruppen spænder bredt.

Denne gang har vi valgt at køre i perioden omkring 1975 til 1985 og forsøgt at efterligne en typisk dansk sidebane med blandet trafik.

På banen kørte både brune og røde personvogne i blandede togstammer, trukket af diesellokomotiver i det klassiske rød/sorte design – suppleret af enkelte lokomotiver i ældre bemaling.

Indimellem togkørslen blev der også tid til at fotografere nogle af de mange tog, og resultatet kan ses i galleriet herunder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årets sidste modultræf er nu vel overstået – denne gang med fokus på epoke 5/6 og vogntyper fra omkring år 2010 og frem. Vi befinder os et sted midt i Europa, hvor materiel fra forskellige selskaber mødes og blandes.

Weekenden forløb uden større problemer – dog kan det elektriske som altid drille lidt i opstartsfasen.

Første dag gik med opsætning af modulerne og en kort prøvekørsel for at sikre, at alt fungerede som det skulle.

Lørdagens hovedtema var godstog. Her var det på forhånd fastlagt, hvilke tog der skulle indgå i køreplanen. Det er altid spændende at se, om planen fungerer i praksis, når de mange godstog skal passere de forskellige stationer. Undervejs indgik også rangering som en del af køreplanen, hvilket gav ekstra liv til trafikken.

Søndag rundede vi weekenden af med mere kørsel på anlægget og hyggeligt samvær. Nu ser vi frem til næste gang, vi mødes omkring vores fælles passion for modeltog.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var tale om en blandet sammensætning af materiel fra de tyske baner, hvor også privatbanernes lokomotiver deltog i godstrafikken. De varierende lokomotivtyper skabte stor afveksling, især når de blev sammensat forskelligt under opholdene på stationerne. Her blev der rangeret med godsvogne for at skabe nye togstammer, hvilket bidrog til en dynamisk og levende atmosfære på anlægget.

Modeltog i epoke 5 og 6 er en spændende periode i modeltogshobbyen.

Denne tid afspejler nutidens jernbaner, og ser man ud over Europa, er der et stort udvalg af lokomotiver og vogne fra forskellige operatører, som findes i model. Det rige udbud og variation var netop anledningen til temaet for dette modeltogstræf.

Modulanlægget blev opsat i et par dage, hvilket gav mulighed for at køre med modeltog i realistiske omgivelser og med fokus på moderne togtrafik.

Fra sommeren 2023 begyndte jeg at bygge på et nyt modul, hvor sporet er et lige stykke på 90 cm, dette stræknings modul vil kommer til at passe sammen med de andre moduler, som jeg har bygget i forvejen. Sådan at helhedsindtrykket bliver ens på alle de moduler der sættes sammen med dette nye modul. Men først måtte der købes en plade, der kan blive saves til, sådan at det kan blive til et modul. Mit valg af plade var MDF, dette er pris billig, nem at save i, og vægten af det færdig modul er acceptabelt. Tidliger arbejdede jeg med krysfinér og andre pladetyper, men MDF pladen har jeg det bedst med, at bygge moduler med.

Uden en fysisk tegning, begynde jeg at save pladen til, for selve tegningen var inden i mit hovede, så det var kun at få hænderne til at styre saven rigtigt, så det der kom ud af MDF pladen, var det som jeg forestillede mig. Og det er i sin enkelthed, en firkant ramme, med en højde på 10 cm. En bredde på 50 cm. Længden er 90 cm, og til sidst bundpladen, som er den største del af modulet. Det er her på denne bundpladen sporet og landskabet senere bygges op på.

Til dette modul havde jeg en forestilling om, at sporet forløb forbi et hus på den ene side, og på den anden side, ville jeg have en sø, med kunstig vand. Resten af modulen måtte landskabet være grøn af græs, med et par træer og hvad der ellers måtte komme.

Ud fra værkstedet i garagen kom det rå færdig samlet modul, hvor streger er optegnet til næste step, her er der streger op med blyant, hvor søen vil blive skåret ud. Og denne del af søen ses kun det halve af når modulet er færdig. Det stykke som blev savet ud, bliver genbrugt til bunden af søen.

Efter at saven har savet den del ud, som bliver til bunden af søen, er højdeforskellen nu ca 3 cm. Det var lidt på øjemål, hvor dyb søen kom til at være. Så jeg tænkte, at på bunden vil der komme sand, med en tykkelse af ca 5 mm. Det kunstig vand vil have en tykkelse af ca 1 cm. Og dette tilsammen er det halve af højdeforskellen. På siderne limes der med snedkerlim og avisstrimler, så kanten er dækket af, dette kommer til at se ud som en skråning.

Efter det grove udskæring af søen var færdig, fortsatte jeg med tracéen, hvor en MDF liste af 1 cm højde, blev limet i et stykke, fra hver ende af modulet til den anden. Oven på denne liste limes kork, fra kork 24.ch. De fremstiller korkunderlag til modelbanen, som når sporet er færdig, ligner det forhøjningen af ballasten under skinnen. Under denne proces med at lime kork, bruger jeg en vaterpas til at sikre, at tracéen er helt vandret og lige, så der ingen buler er i sporet, for det vil blive at se, når toget kører over modulet senere, efter sporet er lagt.

Den næste del af byggeprojektet, er at grundmale overfladen, med akrylfarve, sådan at grundfarven ses, når næste lag ikke dækker helt. Ved tracéen bruges en grå farve, hvor der senere kommer skærverne på, og skulle der være et sted, hvor der ikke er kommet nok skæver på, så ses det ikke pga den grå grundfarve. Det samme for resten af modulet, hvor jeg bruger en brun jord farve. Og der hvor der kommer græs, f.eks. fra Noch eller anden fabrikat, grundmales det med grøn.

Det lille hus på modulet, er ved at blive samlet, sådan at en prøve opstilling kan afprøves. Jeg valgte at hæve grunden til huset med en flamingoplade. Hvor siderne skæres til en skråning omkring huset, her dannes en grøft ned til banen. Flamingopladen grundmales med grøn akrylfarve, for at lægge bunden, og derefter kommer der græs fra Noch af forskellig grønne materialer.

Den del af modulet hvor søen bliver til, bliver sand limet på med hvid lim, blandet i vand. Sandet har været igennem en fin si, for kun at de helt fine sandkorn kommer i brug, ellers virker sandet for groft. En lille smule woodland blended turf kommer på sandet, imens det er vådt, og tørre sammen med sandet. Det grønne turf er for at illustrerer vandplanter, som kan ses igennem det kunstri vand, som hældes over søen med ca 1 cm tykkelse. Men først skal sandet være helt tør, og det grønne omkring søen, skal være færdig, inden vandet kommer på. Det skal bemærkes, at bunden af søen skal være helt tæt, uden huller eller revner, fordi det næste lag af kunstig vand, finder den mindste utæthed, så det anbefales at have en spand ved siden af, og modulet skal være helt vandret.

Som vand bruges epoxidharz i farven klar. Det er et to komponents produkt, som består af Harpiks A og hærder B (blandingsforhold 2:1). Dette produkt som jeg har anvendt, kan støbes i en tykkelse af 1 cm, nok til dette lille byggeprojekt. Efter 72 timer er epoxid harzen hærdet, og det afgiver ingen lugt, så nu skulle det være hærdet klar op, sådan at bunden af søen kan ses, og den effekt synes jeg om.

Efter at det kunstig vand er færdighærdet, har det stået i en uge, så nu det klar til at der kommer en lille båd med figur på vandet. Ved søbredden er der kommet en badebro, hvor en figur ligger og fisker.

Denne fortælling om et byggeprojekt på et modul er nu til ende, og der arbejdes på det næste. Tak fordi du læste med.

Træffet blev afviklet efter en køreplan – et slags rollespil, hvor hver deltager havde en bestemt opgave, enten som stationsbestyrer eller lokomotivfører. Tog blev kørt fra station til station, og undervejs skulle forskellige opgaver udføres, alt efter hvad der stod i den individuelle køreplan for hvert tog.

Mellem togafgangene var der også tid til at fotografere nogle af de mange tog, der kørte på anlægget under træffet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi blev enige om, at lokomotivet gerne måtte vises her på siden, ledsaget af en kort fortælling om maskinen.

Forbilledet

Det dieselelektriske lokomotiv blev bygget hos Vogn fabrikken Scandia i Randers og leveret til Kolding Sydbane i 1933, hvor det fik betegnelsen M3. Lokomotivet kørte på strækningerne, Kolding–Hejlsminde og Kolding–Vamdrup, og blev anvendt til alle typer tog frem til 1948.
Et motorhavari satte dog en stopper for driften, og året efter blev maskinen solgt til Ebeltoft–Trustrup Jernbane uden motor.

Her fik den monteret en ny motor, hvilket ændrede udseendet en smule, da køleren på taget blev fjernet. Hos ETJ fik lokomotivet betegnelsen M4, og det forblev i drift dér frem til 1968, hvor det blev solgt videre til Randers–Hadsund Jernbane (RHJ) til brug ved skinneoptagning.

Lokomotivet blev til sidst ophugget i Randers i 1973.

Modellen

H0-modellen af KS M3 er et byggesæt fra Freja, som ejeren selv har samlet. Der er indbygget en DCC-dekoder, og modellen kører rigtig fint.

På fotoet ses modellen opstillet på et modul sammen med et par Hobbytrade Q-vogne på krogen for at illustrere et kort godstog på Kolding Sydbanen.

Selvom banen i virkeligheden ikke var anlagt i skærver, men i sand, giver opstillingen et godt indtryk af, hvordan det kunne have set ud, dengang KS M3 var i drift. 

Kolding Sydbane godstog med KS M3 som trækkraft. Lokomotivet trækker tre DSB QR-vogne fra Hobbytrade, sæt nr. 39003.

Det har været en stor fornøjelse at se KS M3 genskabt i H0 som et stykke levende jernbanehistorie.
Modellen viser med stor detaljerigdom, hvordan en dansk dieselelektrisk lokomotiv kunne have taget sig ud på Kolding Sydbanen i 1930’erne og 40’erne.

En stor tak til ejeren for at dele både modellen og historien bag.