Efterårstræf i epoke 5/6

Efterårstræf i epoke 5/6

Efterårstræf i epoke 5/6

Årets sidste modultræf er nu vel overstået – denne gang med fokus på epoke 5/6 og vogntyper fra omkring år 2010 og frem. Vi befinder os et sted midt i Europa, hvor materiel fra forskellige selskaber mødes og blandes.

Weekenden forløb uden større problemer – dog kan det elektriske som altid drille lidt i opstartsfasen.

Første dag gik med opsætning af modulerne og en kort prøvekørsel for at sikre, at alt fungerede som det skulle.

Lørdagens hovedtema var godstog. Her var det på forhånd fastlagt, hvilke tog der skulle indgå i køreplanen. Det er altid spændende at se, om planen fungerer i praksis, når de mange godstog skal passere de forskellige stationer. Undervejs indgik også rangering som en del af køreplanen, hvilket gav ekstra liv til trafikken.

Søndag rundede vi weekenden af med mere kørsel på anlægget og hyggeligt samvær. Nu ser vi frem til næste gang, vi mødes omkring vores fælles passion for modeltog.