Disse vogne blev brugt overalt i DSB’s tjenestegrene – bl.a. i signaltjenesten, maskintjenesten, køreledningstilsynet og af vægt- og kedelsmede. De kunne rumme alt fra værktøj og reservedele til kontorer, sovepladser eller små værksteder.

Man kunne finde dem på sidesporene, ved stationerne, remiserne og på godsbanegårdene – altid klar til næste opgave. For jernbanefolkene var de en del af hverdagen, men for os modelbyggere er de i dag et lille stykke jernbanehistorie på hjul.

Fra grå til gul – og navneskiftet til tjenestevogne

Specialvognene var oprindeligt malet i grå, og kunne let kendes på den farve. Men i 1974 ændrede DSB praksis: vogntypen blev officielt omdøbt til tjenestevogne, og de fik en mere synlig gul bemaling.

Dog blev overgangen ikke gennemført over én nat – mange vogne beholdt den grå farve og fik blot nye nummer og påskrifter. Det betyder, at man som modelbygger kan finde forbilleder i både grå, gul og blandede versioner, afhængig af periode og hjemsted.

Modeltip: På en modeljernbane, der dækker 1960’erne–1980’erne, giver det stor variation at have både grå og gule tjenestevogne side om side – som et tegn på overgangen mellem to epoker.

Specialvogne på modelbanen – et overset motiv

I dag findes der flere modeller af specialvogne fra forskellige danske producenter – og det er en vogntype, der ofte mangler på modeljernbanerne.
De bringer en helt særlig stemning, fordi de viser jernbanens arbejdsliv bag kulisserne.

Når der står en specialvogn på et sidespor, spørger mange nysgerrigt:

“Hvad er det for en vogn?”

Og det er netop dér, charmen ligger – specialvogne skaber fortællinger.

De kan bruges som stationære detaljer, fx ved et lille værkstedsområde, eller som en del af et særtog, der er på vej til nye opgaver.

Ude på strækningen kommer en D-maskine med to specialvogne – undervejs til næste station, hvor de skal bruges i arbejdet. Normalt holdt sådanne vogne til på stationerne, men de blev transporteret rundt i landet efter behov, fx til eftersyn, reparation eller nyopbygning.

Eksempler på specialvogne i model

Specialvogn 256 – Bygningsvogn (Vojens)

Forbilledet:
Vognen blev bygget af Scandia i 1928 som FE 4929, en bivogn til en Triangel-motorvogn.
Efter udrangering i 1963 blev den på Centralværkstedet i Århus (Cvk Århus) ombygget til specialvogn 256. 1982 blev den malet grå og fik hjemsted i Vojens med teksten:

“Kun til lokalt brug på Vojens station.”

Efter mine oplysningen blev vognen udrangeret i 1984 og senere overdraget til Jernbanemuseet. Undervognen blev i 2017 solgt til LFB.

Modellen:
Udgivet af Hobby Trade, med laserskåret trækasse, messingdetaljer, fjedrende puffere og støbt metalbund.

Specialvogn 725 – Postbureauvogn (Århus)

Forbilledet:
Bygget af Scandia i 1926 som postbureauvogn litra DD.
I 1941 omlitreret til DO, og i begyndelsen af 1960’erne omdannet til specialvogn i grå bemaling.
Udrangeret i 1971 – og eksisterer stadig i Gedser, dog i dårlig stand.

Modellen:
Har hjemsted Århus. Udført i laserskåret træ med messingdetaljer, fjedrende puffere, egerhjul og støbt metalbund. Resultatet er en tung og robust model, som ser realistisk ud på sporet.

Et rullende værksted – liv på sidesporet

På modelbanen er der altid noget, der skal repareres eller bygges om – og her passer specialvognene perfekt ind. De kan fungere som rullende kontorer, værksteder eller mandskabsvogne, og de giver aktivitet og realisme i scener, ved sidesporet hvor almindelige tog ikke kører.

Kan man forestille sig, at personalet, der holder pause på bagperronen, hvad de taler om, måske hvor store fisk der mon er, at fange i den nærliggende bæk – mens telegrafmasten ved siden af mangler en af isolatoren. Dette må figurerne se på efter pausen. Sådanne små detaljer som disse giver liv på modelbanen.

Modeltip:

• Placer specialvogne på et kort sidespor eller ved remisen.
• Tilføj værktøj, kabler, tønder og figurer for at skabe aktivitet.
• Brug en gammel personvogn som basis for en ombygning – mal den grå eller gul og tilføj nye påskrifter.

Afslutning – små historier på skinner

Specialvognene fortæller historien om jernbanens hverdag – den del, som passagererne sjældent så, men som var helt afgørende for driften.

På modeljernbanen giver de mulighed for at vise netop dét:
arbejdet bag kulisserne, håndværket, og menneskene der fik hjulene til at dreje.

Når der står en specialvogn på et stille sidespor, bliver det et lille stykke levende jernbanehistorie – og det er ofte dér, magien på modelbanen opstår.

Et lyntog med denne oprangering, har en passende længde til de fleste modeljernbaner. Togets længde er lige lidt over en meter, så det er mulig at få hele toget til perron, også ved mindre modelbaneanlæg.

Af vogn typer var der Ap = 1.kl. midtergangsvogn. Av = 1. kl. Sidegangsvogn. AR = kombineret spidsevogn og 1. kl sidegangsvogn. WR = spisevogn.

Imellem Stuttgart til Hamborg var oprangering Ap-Av-Av-Ap-WR-Av-Ap-Av.
Imellem Hamborg og København forsatte de to vogne Ap-Av via Rødby F.

Fra 1978 ophørte sammenarbejdet ved TEE, toget sammensætningen ændres, og andre vogntyper blev sat ind imellem Danmark og Tyskland.

Selv om det primært var Mx, der trak togene, så bruges der også My og Mz.

My 1145 med 1. Kl. vogne af typen Av-Ap.

Personvogne med endeperroner fås også som modeller. Men ofte er vognene uden passagerer. Fra Noch, Preiser m.fl. fås der passende figurer, som kan placeres i vognene. Det kræver som regel, at vognen skilles ad – enten ved at tage taget af eller ved at fjerne vognbunden.

Det er dog lidt nemmere med endeperronen, hvor figuren kan placeres på plads med en pincet.

Lad os tage med det korte persontog, hvor materiellet har forbillede fra Frederiksværkbanen (HFHJ).

Lokomotivet M 9 brummer stille og roligt derudad med kun én personvogn på slæb. Bagerst står personalet på vognens endeperron. De er på vej hjem efter endt tjeneste og får sikkert en hyggelig snak om dagens oplevelser, mens toget stille ruller gennem landskabet.

Ved siden af banen går fårene og græsser fredeligt. Hegnspælene sørger for, at de bliver inde på marken og ikke forvilder sig ud på sporet.

Et andet eksempel er denne EH-pakvogn, der bruges som togførervogn i et godstog med en D-maskine som trækkraft. Lokomotivet trækker afsted med et blandet godstog bestående af forskellige godsvogne.

Togføreren står bagerst på vognens endeperron og venter på, at toget når frem til næste station. Her venter der rangerarbejde, hvor de medbragte godsvogne skal fordeles og sættes på de rette spor.

Hvorfor ikke bruge en rangermaskine til strækningskørsels på en kort sidebanen, og med 45 km/t så kan Passagerne også følge med, i landskabet omkring.

Og her kommer toget så retur, med den korte personvogn Cp, og Postvognen Dh, hvor post personalen sikkert er ved at sorter breve, som bliver afleveret ved endestationen.

Måske bliver der en dag mulig at kører med en høj F-maskine i model, og efterligne sidebanetog, ligesom der engang blev kørt med i Sønderjylland. Der håber jeg.