Arbejdet med at klargøre et damplokomotiv tager tid, fordi kedlen skal have mulighed for at udvide sig. Det tager derfor flere timer at opvarme vandet, før der dannes damp. Når damptrykket er højt nok, og maskinen skal sættes i gang, ledes dampen ind i cylindrene, hvor den presser på stemplerne. Gennem stænger overføres bevægelsen til lokomotivets hjul, så det kan køre frem eller tilbage – alt efter styringen.

Ved siden af remisen holder en D-maskine, som er ved at blive forsynet med kul fra kulgården. Foran remisen holder en F-maskine pause, mens personalet samles ved vandkranen. På sporet ved siden af remisen rangerer en lille to-koblet maskine, Litra Hs. Den er en ombygget Fleischmann-maskine af typen “Sorte Anna” fra et startsæt, hvor skorstenen har fået påsat det karakteristiske rødhvidrøde skorstensbånd.

Den lille Hs-maskine rangerer med en vogn med sand, hvor indmaden i vognen er hjemmelavet sand. Denne fremgangsmåde til at fremstille indmaden i åbne godsvogne har jeg beskrevet i et andet indlæg, hvor jeg brugte en rørepind som bund for indmaden og lagde sand ovenpå. Det, synes jeg, giver et bedre og mere realistisk indtryk af denne type vogne.

Dengang damplokomotiverne var i daglig drift, var det ikke kun kul, der skulle transporteres til remisen, men også smøreolie til de bevægelige dele i gangtøjet. Dette er illustreret her med en tankvogn, som bliver skubbet hen mod remisen.

Scenen omkring remisen er en del af mit modeljernbaneanlæg, hvor jeg har forsøgt at genskabe stemningen fra damptidens jernbane. Jeg lægger stor vægt på de små detaljer – som røg, kul, sand og figurer – fordi det netop er dem, der får anlægget til at virke levende. Det giver mig glæde at arbejde med de små løsninger og forbedringer, som tilsammen skaber et troværdigt og stemningsfuldt miljø omkring remisen.

Fra sommeren 2023 begyndte jeg at bygge på et nyt modul, hvor sporet er et lige stykke på 90 cm, dette stræknings modul vil kommer til at passe sammen med de andre moduler, som jeg har bygget i forvejen. Sådan at helhedsindtrykket bliver ens på alle de moduler der sættes sammen med dette nye modul. Men først måtte der købes en plade, der kan blive saves til, sådan at det kan blive til et modul. Mit valg af plade var MDF, dette er pris billig, nem at save i, og vægten af det færdig modul er acceptabelt. Tidliger arbejdede jeg med krysfinér og andre pladetyper, men MDF pladen har jeg det bedst med, at bygge moduler med.

Uden en fysisk tegning, begynde jeg at save pladen til, for selve tegningen var inden i mit hovede, så det var kun at få hænderne til at styre saven rigtigt, så det der kom ud af MDF pladen, var det som jeg forestillede mig. Og det er i sin enkelthed, en firkant ramme, med en højde på 10 cm. En bredde på 50 cm. Længden er 90 cm, og til sidst bundpladen, som er den største del af modulet. Det er her på denne bundpladen sporet og landskabet senere bygges op på.

Til dette modul havde jeg en forestilling om, at sporet forløb forbi et hus på den ene side, og på den anden side, ville jeg have en sø, med kunstig vand. Resten af modulen måtte landskabet være grøn af græs, med et par træer og hvad der ellers måtte komme.

Ud fra værkstedet i garagen kom det rå færdig samlet modul, hvor streger er optegnet til næste step, her er der streger op med blyant, hvor søen vil blive skåret ud. Og denne del af søen ses kun det halve af når modulet er færdig. Det stykke som blev savet ud, bliver genbrugt til bunden af søen.

Efter at saven har savet den del ud, som bliver til bunden af søen, er højdeforskellen nu ca 3 cm. Det var lidt på øjemål, hvor dyb søen kom til at være. Så jeg tænkte, at på bunden vil der komme sand, med en tykkelse af ca 5 mm. Det kunstig vand vil have en tykkelse af ca 1 cm. Og dette tilsammen er det halve af højdeforskellen. På siderne limes der med snedkerlim og avisstrimler, så kanten er dækket af, dette kommer til at se ud som en skråning.

Efter det grove udskæring af søen var færdig, fortsatte jeg med tracéen, hvor en MDF liste af 1 cm højde, blev limet i et stykke, fra hver ende af modulet til den anden. Oven på denne liste limes kork, fra kork 24.ch. De fremstiller korkunderlag til modelbanen, som når sporet er færdig, ligner det forhøjningen af ballasten under skinnen. Under denne proces med at lime kork, bruger jeg en vaterpas til at sikre, at tracéen er helt vandret og lige, så der ingen buler er i sporet, for det vil blive at se, når toget kører over modulet senere, efter sporet er lagt.

Den næste del af byggeprojektet, er at grundmale overfladen, med akrylfarve, sådan at grundfarven ses, når næste lag ikke dækker helt. Ved tracéen bruges en grå farve, hvor der senere kommer skærverne på, og skulle der være et sted, hvor der ikke er kommet nok skæver på, så ses det ikke pga den grå grundfarve. Det samme for resten af modulet, hvor jeg bruger en brun jord farve. Og der hvor der kommer græs, f.eks. fra Noch eller anden fabrikat, grundmales det med grøn.

Det lille hus på modulet, er ved at blive samlet, sådan at en prøve opstilling kan afprøves. Jeg valgte at hæve grunden til huset med en flamingoplade. Hvor siderne skæres til en skråning omkring huset, her dannes en grøft ned til banen. Flamingopladen grundmales med grøn akrylfarve, for at lægge bunden, og derefter kommer der græs fra Noch af forskellig grønne materialer.

Den del af modulet hvor søen bliver til, bliver sand limet på med hvid lim, blandet i vand. Sandet har været igennem en fin si, for kun at de helt fine sandkorn kommer i brug, ellers virker sandet for groft. En lille smule woodland blended turf kommer på sandet, imens det er vådt, og tørre sammen med sandet. Det grønne turf er for at illustrerer vandplanter, som kan ses igennem det kunstri vand, som hældes over søen med ca 1 cm tykkelse. Men først skal sandet være helt tør, og det grønne omkring søen, skal være færdig, inden vandet kommer på. Det skal bemærkes, at bunden af søen skal være helt tæt, uden huller eller revner, fordi det næste lag af kunstig vand, finder den mindste utæthed, så det anbefales at have en spand ved siden af, og modulet skal være helt vandret.

Som vand bruges epoxidharz i farven klar. Det er et to komponents produkt, som består af Harpiks A og hærder B (blandingsforhold 2:1). Dette produkt som jeg har anvendt, kan støbes i en tykkelse af 1 cm, nok til dette lille byggeprojekt. Efter 72 timer er epoxid harzen hærdet, og det afgiver ingen lugt, så nu skulle det være hærdet klar op, sådan at bunden af søen kan ses, og den effekt synes jeg om.

Efter at det kunstig vand er færdighærdet, har det stået i en uge, så nu det klar til at der kommer en lille båd med figur på vandet. Ved søbredden er der kommet en badebro, hvor en figur ligger og fisker.

Denne fortælling om et byggeprojekt på et modul er nu til ende, og der arbejdes på det næste. Tak fordi du læste med.

At bygge kurvemoduler kræver lidt mere arbejde end de lige moduler, men det skulle prøves. Først tegnede jeg en skitse og beregnede målene, så de tre moduler tilsammen dannede en kvart cirkel. Derefter kunne arbejdet begynde med at save sider og trædele til, hvorefter modulerne blev samlet.

Da modulerne var færdige i værkstedet, var jeg nødt til at samle dem i indkørslen, hvor der er plads nok til at lægge dem ud. Her var det nemmere at få et overblik og rette eventuelle fejl, inden arbejdet med sporet fortsatte.
Som spor bruger jeg skinner fra Peco Code 75, som limes fast med hvid lim og holdes på plads med små søm, indtil limen er hærdet. Derefter fjernes sømmene igen.

De tre moduler er opbygget med forskellige endegavle og passer kun sammen i denne specifikke opstilling, som tilsammen danner en kurve på 90 grader. På de to yderste moduler er endegavlene identiske med standardgavlen. Det betyder, at de kan kobles sammen med de næste moduler, så overgangen bliver så ensartet som muligt.

Langs siderne af tracéen er der limet karton, som fungerer som dæmning. Det giver en naturlig højdeforskel mellem tracéen og det omgivende landskab.

Efter at sporet er blevet airbrushen i rustfarve, og svellerne har fået en mørk brun/sort nuance, begynder arbejdet med landskabet. Først påføres en grøn bundfarve, som grundlag for den videre opbygning af terrænet.

Inden det mere spændende arbejde med landskabet kan fortsætte, bliver modulerne afprøvet ved et træf over en weekend, hvor forskellige tog kører hen over dem med både NEM- og RP25-hjulflanger.

Hvis der køres uden problemer over modulerne, kan arbejdet fortsætte med næste lag – landskabet.

På arbejdsbordet er dette kurvemodul under behandling, der arbejdes med landskab.

Hegnspælene er tilpasset i mål, skåret ud af balsatræ og behandlet med træbejdse. Derefter bliver de limet fast på modulet omkring markerne for at antyde, at markområderne er indhegnet, så kvæget bliver inden for deres græsområde.

Ved denne opstilling, ses kurvemodulerne, ved et kørerplans træf. Hvor tre moduler giver en kurve på 90 grader.

Når seks kurvemoduler sættes sammen til en halvcirkel, dannes en flot og harmonisk kurve med en samlet bredde på fire meter.

Vejoverføring – et nyt byggeprojekt

Når toget bevæger sig ud på strækningen, krydses banen ofte af veje, der går hen over sporene. En sådan konstruktion kaldes en vejoverføring. En vejoverføring har jeg længe haft lyst til at gengive på min modelbane, og dette projekt beskriver, hvordan jeg har bygget et modul med en vejbro i beton.

Beskrivelsen er tænkt som en vejledende gennemgang af, hvordan jeg har grebet arbejdet an. Projektet har ikke noget præcist forbillede, men er inspireret af danske forhold og typiske vejoverføringer fra midten af det 20. århundrede.

Opbygning af modulet

Modulet er bygget op af to endegavle, to langsider og en bundplade. Bundpladens primære funktion er at stabilisere modulet og sikre, at rammen holder vinklen. Samtidig fungerer bundpladen som det underlag, hvor landskabet senere bygges op.

Når rammen er skåret ud og limet sammen, får den et lag hvid grundmaling – en rest fra et tidligere projekt. Farven i sig selv er ikke vigtig; formålet er blot at forsegle træets overflade og beskytte det mod fugt. Denne metode bruger jeg konsekvent på alle mine moduler, da det giver en holdbar og stabil konstruktion.

Forberedelse og tilpasning af modulet

Det færdigsamlede modul har først fået en grundfarve med hvid maling. I hvert hjørne, hvor skruehullerne er placeret, spartles der med en fin spartelmasse. Når spartelmassen er tør, slibes overfladen plan, så alle samlinger bliver glatte og usynlige.

Herefter males hele modulet over med den færdige grå modulfarve på alle sider, hvilket giver en ensartet overflade.

Modulets længde er 80 cm, mens højden er 17 cm ved starten. Højden justeres individuelt efter broens placering på vejoverføringen, så overgangen mellem vej og bro fremstår naturlig. Når højden er tilpasset, skæres siderne til, så de passer sammen med det omkringliggende landskab på de tilstødende moduler.

Fritrumsprofil

Ved udformningen af broen skal der tages højde for den frihøjde, som toget kræver for at kunne passere uhindret. Afstanden måles fra sporets overside til undersiden af broen. For at sikre tilstrækkelig plads anvendes den højeste vogn fra samlingen som reference. Kan denne vogn passere under broen uden problemer, vil alt andet materiel også kunne gøre det.

Den mest korrekte metode ville være at finde en original tegning af brotypen, omregne målene til skala 1:87 og derefter bygge ud fra en nøjagtig tegning. I dette projekt har jeg dog valgt en mere praktisk fremgangsmåde: Jeg placerede en vogn på sporet, målte højden og lagde én centimeter til som sikkerhedsmargin. På den måde kunne broens højde beregnes direkte ud fra den aktuelle model. Da banen ikke påtænkes elektrificeret, har jeg ikke taget hensyn til eventuelle køreledninger under broen.

Bygning af vejoverføring.

Til opbygningen af vejoverføringen har jeg først tegnet en skabelon i karton i model skala 1:1. På denne skabelon har jeg forsøgt at forme brobuen, så rundingen under broen bliver så symmetrisk som muligt. Skabelonen blev derefter lagt oven på to stykker krydsfiner, som blev savet ud med stiksav. På den måde blev begge sider skåret ud på én gang og fremstår helt ens.

Herefter blev der tilpasset afstandsstykker mellem de to sider, som skal holde konstruktionen stabil og bestemme broens bredde. I dette tilfælde er bredden 8 cm, hvilket giver plads til, at to modelbiler kan passere hinanden på broen.

Når broens sider og afstandsstykker er samlet, limes brodækket fast. Brodækket har samme bredde som hele modulet og danner den øverste flade, hvor vejbelægningen senere skal ligge. Under brobuen limes et stykke karton for at lukke indersiden og skabe et ensartet udtryk i buen.

Overfladen af beton

For at efterligne betonens karakteristiske overflade blev broen smurt ind i et tyndt lag fin spartelmasse, som blev gjort en smule mere medgørlig med lidt vand. Spartelmassen blev påført på alle synlige flader – mest praktisk med fingeren – så den kunne fordeles jævnt og give en naturlig struktur.

Når spartelmassen var tør, fremstod broen helt hvid. Overskydende materiale blev slebet væk med fint sandpapir, indtil overfladen havde den ønskede jævnhed.

Broen blev derefter malet med akrylmaling i en betongrå nuance. Efter tørring fik overfladen en lasur af fortyndet sort akrylmaling, som blev påført med pensel i lodrette strøg – fra oven og ned. Denne metode giver en realistisk virkning af regnvand og vejr påvirkning gennem mange år og fremhæver betonens struktur på en naturlig måde.

Køreweekend og færdiggørelse

Modulet med vejoverføringen deltager i en kommende køreweekend, hvor temaet er privatbane. Her ses den helt nye Heljan “marcipanbrød” trække to flotte OHJ-personvogne fra DF-Modeltog gennem modulet.

Selvom broen endnu ikke er helt færdig, begynder helhedsindtrykket at tage form. Der mangler stadig rækværk over broen samt et støbt årstal midt på brobuen – en klassisk detalje, der fuldender udtrykket.

Landskabet omkring modulet er også under udvikling. Indtil videre er der kun anlagt et første lag af grundgræs, men der arbejdes videre med beplantning, jordstruktur og små detaljer, som til sidst skal give scenen sit endelige realistiske udseende.

Afslutning

Arbejdet med vejoverføringen har været et spændende og lærerigt projekt. Selvom broen stadig mangler enkelte detaljer, som rækværk, årstal og finpudsning af landskabet, giver modulet allerede et flot helhedsindtryk på banen.

Processen har vist, at man med forholdsvis enkle materialer – træ, karton, spartelmasse og lidt maling – kan skabe et modul, der både virker realistisk og robust. Samtidig giver det stor tilfredsstillelse at se toget passere under broen og vide, at hver del er håndbygget og tilpasset med omtanke.

Når landskabet er færdiggjort, og broen får sine sidste detaljer, vil vejoverføringen stå som et harmonisk og karakterfuldt element i anlægget – et lille stykke dansk jernbanehistorie i miniatureform.

Det var helt ved et tilfælde, at jeg kom i besiddelse af et byggesæt fra Faller, som indeholdt en gitterbro. Broen var af ældre dato, og æsken var tydeligt falmet, men selve byggesættet var komplet og i fin stand – perfekt til et nyt byggeprojekt.

Der gik dog nogen tid, før jeg fandt ud af, hvordan denne gitterbro bedst kunne indgå på et modul. Efter en del overvejelser fik jeg tegnet en skitse af et modul, hvor broen kunne placeres på en naturlig og harmonisk måde.

Byggesættet er udført i plastik og forestiller en nittet stålbro i blå farve. Den blå nuance passer dog ikke særlig godt til danske forhold, så broen vil blive malet lysegrå med airbrush, når den er samlet.

Opbygningen af modulet

Efter at broen var blevet samlet, var det langt nemmere at beregne målene på resten af modulet. Selvom dimensionerne er angivet på byggesættets æske, giver det et bedre overblik at have den færdigbyggede bro i hånden. På den måde kunne jeg mere præcist tilpasse modulets proportioner og placering af broen.

Modulets grundmål er 80 cm i længden. Denne størrelse er valgt, fordi modulet dermed let kan håndteres og flyttes – det svarer omtrent til bredden af to arme, hvilket gør transporten enkel ved træf og udstillinger.

Bredden er 50 cm, som på de fleste af mine andre moduler, og dermed fuldt kompatibel med gængse modulnormer.

Selve modulet består af fire sider og en bundplade, der er tilpasset og limet sammen til en stabil ramme. Bundpladen monteres derefter i rammen; den sikrer, at modulet holder vinklen, og fungerer samtidig som bund for vandfladen under broen. Ovenpå kommer tracéen, hvor sporet senere skal anlægges.

Tracé og sporarbejde

En retteskinne er et nyttigt hjælpemiddel, når sporet skal lægges helt lige hen over modulet. Det er især en fordel på moduler med et lige sporforløb, hvor selv små afvigelser hurtigt bliver synlige. Til dette modul anvender jeg spor af typen Code 75 fra Peco, som giver et fint og realistisk udtryk.

Tracéen er skåret ud af krydsfiner, hvilket giver et solidt og stabilt underlag for sporet. Ovenpå limes et lag færdigkøbt korkunderlag med skrå sider på 45 grader. Derefter pålimes skærver langs korkens kanter for at danne den naturlige overgang fra ballast til terræn.

Inden skinnerne fastgøres, males tracéen med grå akrylfarve. Det gør, at eventuelle små områder, hvor skærverne ikke dækker helt, ikke fremstår som lyse pletter – farven matcher nemlig skærvernes grå tone og giver et mere ensartet helhedsindtryk.

Broens farve og finish

Den færdigsamlede gitterbro er blevet malet lysegrå med airbrush. Det giver et mere realistisk udtryk, som passer bedre til danske forhold end den oprindelige blå farve, der fulgte med byggesættet. Den grå nuance fremhæver samtidig detaljerne i broens nittede konstruktion og giver et harmonisk helhedsindtryk, når broen senere indgår i modulet.

Det færdige modul

Det næsten færdige modul med gitterbroen står nu klar til brug. Der vil altid kunne tilføjes små detaljer og justeringer undervejs, men som det fremstår nu, er helhedsindtrykket færdigt og funktionsklart.

Set lidt ovenfra ses den lysegrå bro spændt elegant over det brune, plumrede vand, omgivet af grønt landskab. Kombinationen af farver og materialer giver et naturtro og roligt udtryk, der passer godt ind blandt de øvrige moduler.

Afslutning

Arbejdet med modulet har været både spændende og lærerigt. Det har været interessant at se, hvordan en ældre gitterbro fra et Faller-byggesæt kunne få nyt liv i en dansk sammenhæng. Med lidt tilpasning, maling og omtanke er det lykkedes at skabe et modul, der både fungerer teknisk og fremstår realistisk i helheden.

Selvom der altid kan tilføjes flere små detaljer med tiden, er modulet nu klar til at indgå i anlægget – og broen står som et tydeligt bevis på, at selv et tilfældigt fund kan blive udgangspunktet for et inspirerende byggeprojekt.